Billeder fra forårsudstillingen 2019

Så blev forårsudstillingen afviklet. Der kom mange mennesker, og der var megen interesse for hørrens arbejdsfaser, hvoraf nogle blev demonstreret.

Derudover var der udstillet mange tekstiler, der alle var fremstillet i hør.

I kælderen blev der vist “skilderier fra gemmerne”.

Der var som sædvanlig også gang i slægtsforskningen, og billedalbummene blev ligeledes godt besøgt.

Men udstillingens clou var nok det omvandrende brudepar. “Bruden” var iført sin tipoldemors brudekjole. De drak kaffe af et fint kaffestel og fik megen opvartning.

Klik på billederne

Månedens billede – April 2019

Udsnit fra de permanente udstillinger

Gamle vejrvarsler:

3.april: Det bliver et dårligt vækstår, hvis storken ikke er kommet på denne dato.

Svaler i april varsler en varm sommer.

Hvis april starter mild, vil den ende vred.

Regner det i april, gør det bondens afgrøder godt.

Vejrvarsler af fugle:

Vejret bliver dårligt (regn), når høgen trækker til hus og gård om morgenen. Det bliver også regnvejr, når høgen skrigende flyver “så lavt som haren”.

Lynet slår ikke ned i huse, hvor man opbevarer en død isfugl.