Månedens billede – august 2019

Gamle vejrvarsler:

1. august  : Regner det på denne dag, bliver høstmåneden våd
1. august : Regn på denne dag varsler regn for resten af måneden
10. august : Er det gråvejr eller regn på denne dag, får vi en mild og våd vinter
10. august : Er denne dag mørk, vil vi få en våd vinter
10. august : Hvis det er klart vejr om formiddagen, får vi streng vinter efter Kyndelmisse
19. august : Hvis lyngen blomstrer nu, vil vi komme til at gå i sne til halsen

Regn i august giver smukt septembervejr
Er august varm i den første uge, får vi en kort vinter

Vejrvarsler af dyr:

Hvis kragen flyver lavt eller samles i flokke, er det tegn på, at der er godt vejr i anmarch. Det samme er tilfældet, hvis de slås. Man kan se, hvorfra det dårlige vejr vil komme, for kragerne vender altid næbbet i den retning. 

Der er omskiftning i vejret, når haren flakser uroligt omkring i dagtimerne, og når jægeren ikke kan komme den på skudhold.

Månedens billede juli 2019

Gamle vejrvarsler:

2. juli  : Regner det på denne dag, vil det fortsætte i fyrre dage og nætter
13. juli : Regner det på denne dag, får bonden ikke sit hø hjem
19. juli : Regner det på denne dag, er der ingen kerner i nødderne
25. juli : Skinner solen klart denne dag, kan der ventes en streng vinter
25. juli : Regner det på denne dag, bliver vinteren mild
29. juli : Fuldmåne på denne dag giver en streng vinter

Mange hvide skyer på himlen giver en streng vinter med megen sne
Som hundedagene - 22. juli til 22. august - starter, vil de slutte
Når juli viser sig varm og klar, vi oftest i julen kulde har

Vejrvarsler af dyr:

Det varsler regn, når bomlærken kvidrer
Vi kan snart vente regn, når drosselen sidder syngende på en tynd gyngende gren
Hvis pindsvin har et halmstrå i munden, bliver det regnvejr, men bærer det på en pind, får vi godt vejr