Dagsarkiv: 9. oktober 2019

Tørvegravning i Horne af Vagn Poulsen

Valdemar Poulsen med familie flyttede fra Egensbjerggaard til Wiegaard den 1. maj 1947. Da familien på min fars side kom på besøg hen på sommeren 1947, skulle de rundt og se hele bedriften, også marker og den gamle mose. I løbet af denne besigtigelse udtalte min onkel Holger Pedersen fra Gelsted, at der jo var tørv her. Min store broder og jeg blev sendt hjem efter et 6 meter 1/2″ rør til at søge dybden, for så langt som røret kunne stikkes ned i tørvemassen, var der tørv, og her kunne de ikke nå til bunden med røret.

Herefter blev der taget beslutninger og forhandlet med firmaer,og dette resulterede i at  Fåborg Kulkompagni og brændselshandler Otto Nielsen, Egsmarken blev faste aftagere.

Fåborg Kulkompagni stillede med en rådgiver i tørvegravning, hr. Trane, og der blev ansat en formand, Jonasen fra Korinth. Derudover blev der ansat 2 brødre, Jørgen og Christian Jørgensen fra Manna ved Brønderslev. Brødrene kom fra Sverige og havde her arbejdet på et stålvalseværk. De havde tidligere arbejdet som daglejere på Wiegaard.

Desuden blev der ansat 2 mænd fra Lyø, Peder og Christian. De boede på værkstedet og lavede selv deres mad på en primus. Lørdag aften tog de hjem til familien på Lyø og kom så tilbage søndags aften. 

Desuden blev der lejet en Ford A lastbil af Horne Teglværk til at køre tørvedynd ud på læggepladsen, og der blev ansat to chauffører, Laurits Immerkær fra Horne og Karl Kristiansen, Egsmarken. Tørveværket blev lejet fra Kistrup mose.

Hele sommeren 1948 blev der gravet tørv. Der blev lagt el-ledninger fra en transformator til mosen, således at opstilling af tørveværk, elevator, dyndkasse og vandpumpe kunne blive klargjort. Der blev også opstillet et skur, hvor folkene kunne spise frokost.

Der blev først gravet overjord af, inden tørven kunne komme i elevatoren, videre i tørveværket for at blive æltet sammen med vand, derefter op i dyndkassen og senere ud på læggepladsen, hvor der var en mand til at tage imod tørvemassen. Denne blev så hældt ud i en formet slæde med en række rulleskær, der skar bredden på tørven. Manden skulle skære længder på tørven med en rulle på langt skaft. Når tørvene havde ligget der i en uges tid i godt og solrigt vejr, kunne de stables på højkant af koner fra Horne by, der således også kunne tjene lidt penge. Når tørvene var tørret færdig, var de klar til salg.

Det var som regel formanden eller far, der solgte tørv. Det skete nogle gange, at far blev på tørvepladsen og glemte at komme hjem til køerne.

Når der var gravet 1 million tørv, holdt mandskabet milliongilde, der bestod af pølser og øl. Et sådant gilde skete 3-4 gange på en sommer.

Hen på sommeren stødte de på et gammelt moseegetræ, der fra roden til den første sidegren var 10 meter lang, og topenden ved sidegrenen  var 1 meter i diameter. Den blev taget op ved hjælp af lange træbjælker, en talje og stålwire. Der var en valfart af mennesker fra Horne og Bøjden, der kom for at se dette kæmpeegetræ. Falck måtte opgive at tage det op. Træet blev solgt til savværket Savsted, Assensvej, Fåborg. Det skulle saves med det samme, pakkes mørkt og tørt i 5-6 år, før det kunne bruges til møbler.

De stødte også på et problem med grundvandet. Der måtte dæmmes op for det, således at de kunne pumpe vandet tilbage, der hvor der før var gravet.

Sommeren 1949 var et dårligt tørveår. Bøjden Mejeri købte 100 tons til levering i løbet af vinteren.

Vagn Poulsen

 

Tørvemosen i Horne