Corona – situationen – 1. september 2021

Vi regner med at kunne begynde efterårssæsonen 2021 på vanlig vis: det vil sige, at der er åbent for besøgende onsdag den 1. september kl. 19.00 – 22.00.

Vi glæder os til atter at kunne lukke dørene op for alle med interesse for lokalhistorien, samt at medarbejdere og bestyrelse kan komme i gang med at vedligeholde og registrere i samlingerne igen.

VELKOMMEN

Arkivernes dag 2021

Vi forventer at kunne holde åbent på Arkivernes dag – den anden lørdag i november – altså 13. november kl. 13.00 – 16.00

Der vil være kaffe på kanden, mulighed for slægtsforskning, for at se de permanente udstillinger, samt som altid få en snak om gamle dag på Horne Land.

Månedens billede – september 2021

September kommer af septem, der betyder syv på latin. Det var den syvende måned i den gamle romerske kalender. Ifølge vor kalender er det som bekendt årets niende måned og første efterårsmåned. Det gamle danske navn var fiskemåned, idet man nu fangede fede høstsild, som blev nedsaltet og gemt til vinteren.