Gartneriet Nørreballe af Martin Kej

Gartneriet Nørreballe

 Fragtmand Jørgen Peter Knudsen og hustru Maren Kirstine Knudsen var bosiddende i huset nu Egsgyden 8, hvorfra Jørgen Peter drev sin fragtkørsel med hest og vogn. Ægteparret fik 2 sønner, Alfred og Aage. Maren Kirstine var født med det, man kalder grønne fingre, og da hun pludselig blev enke, flytter hun og sønnerne til huset på Nørreballevej 16, som lå på en rimelig stor grund, hvor hun for at brødføde den lille familie startede en lille gartnerivirksomhed med salg af hjemme-dyrkede grøntsager samt æg fra egen hønsegård. Alfred blev udlært snedker og gik ret hurtigt i gang med at bygge nyt hus med værksted på Hornelandevej 30, hvor han nedsatte sig som snedkermester. (Læs historie nr. 17). Aage blev derhjemme, hvor han gik sin mor til hånde med gartneriet. Den 19. februar 1937 bliver han gift med skomagerdatter Cecilie Marie Starup fra Stepping i Christiansfeld kommune. Cecilie var ud af en søskendeflok på 10, alle piger, og den yngste, som hed Else bliver gift med Aages bror Alfred, så de to brødre indgik det, man vist kalder dobbelt svogerskab.

Cecilie og Aage overtager gartneriet i Nørreballe den 22. marts 1939, selv om Aage ikke var udlært gartner, men han har åbenbart haft grønne fingre lige som sin mor. De to brødre tog sig godt af deres mor. Om sommeren boede hun hos Cecilie og Aage, hvor hun deltog i det daglige arbejde, og om vinteren hos Else og Alfred, hvor hun klarede andre gøremål. Da alderdomshjemmet Præste-kærgård i 1952 blev taget i brug, flyttede hun dertil, og her tilbragte hun sin sidste tid.

Gartneriet voksede stille og roligt, der blev bygget drivhuse og udbuddet af de forskellige grønt-sager blev udvidet betydeligt, og pludselig var grunden for lille. Aage fik lavet en aftale med naboen, Hans Poulsen, der havde et mindre husmandssted, om leje af noget af hans jord, som stødte ind til gartneriet. Dette gav lidt mere plads, men ikke helt nok, så ikke længe efter købte og overtog Cecilie og Aage hele naboejendommen, og nu fik den plads, de ønskede. Der blev plantet ribs-, solbær- og stikkelsbærbuske, et stort stykke med jordbær og kartofler og sået ærter og bønner og meget andet, som der hidtil ikke havde været plads til. Da de nu var blevet ejere af et husmandssted, kunne Aage ikke klare, at staldbygningen skulle stå tom, så han havde køer, kvier, kalve og grise og duer, altså kort sagt et mindre landbrug sideløbende med gartnerivirksomheden. Alt dette krævede endnu mere jord, så Aage forpagtede en lod, som blev kaldt Bryggermarken, over for Nørlundgård.

Ægteparret havde en travl hverdag med både gartneri og landbrug. I højsæsonen for de forskellige produkter var en del medhjælpere ansat, blandt andet til plukning af bær, tomater, agurker og meget andet. Der skulle leves varer ud til kunder og købmænd over hele Horne Land samt i Faaborg. Alt dette krævede mange hænder. Cecilie og Aages børn måtte også tage deres tørn. De gik gerne en omvej hjem fra skole, da de vidste, at en masse arbejde ventede derhjemme, men at de trods alt gerne ville være hjælpsomme, beviser følgende lille historie. Om foråret købte Aage en ret stor mængde frø til fremavling af diverse planter og gartneriting. Disse ret kostbare frø kom hjem i små sække, som børnene havde gennemskuet, at Aage havde et ret stort arbejde med at så. En aften kort efter modtagelsen af disse frøsække var ungerne alene hjemme, og for at hjælpe deres far, gravede de et stort hul og tømte sækkene ned i. Meningen var god nok, hvad Aage sagde, ved jeg ikke, men han fik et regnskabsår med minus på bundlinjen, da han måtte købe helt ny forsyning hjem. Der var trods alt også tid til leg for børnene. I renden i baghaven mod øst, stod en del gamle hule træer, som de indrettede til bl. a. skole, kirke og forsamlingshus. Det var den gang, børn kunne klare sig med små midler plus en god fantasi.

Gartneriet voksede sig rimeligt stort i den tids målestok. En bygning blev opført nær huset og fungerede som butik, hvor kunderne kom og købte, hvad årstiden bød på inden for planter og grøntsager. Aage havde en stor hjælp i Cecilie, der tog sin del af slæbet, både i gartneriet og butikken, og som også stod for fremstilling af dekorationer og binding af kranse o.m.a. Aage fik tilnavnet ”Persillegartneren”, da han var leveringsdygtig i alt fra persille og opefter. Skulle det ske, at han manglede et eller andet, havde han et rigtigt godt samarbejde med gartner Jørgensen ved Grubbe Mølle. Et samarbejde, der fungerede til begges fordel. Selv tobak var Aage leveringsdygtig i. Det blev under Krigen dyrket i hønsegården. Hver kvadratmeter blev skam udnyttet.

I 1952 blev Aage udsat for et grimt uheld under markarbejde. Ingen fandt rigtig ud af, hvordan det gik til, men han var ude med harven og hesten, Claus. Til middag kommer Claus hjem med Aage liggende bevidstløs på harven. Hjælp blev hurtigt iværksat, og han klarede det, men man var ikke i tvivl om, at hesten havde reddet hans liv. Uheldet bevirkede desværre, at Aage var mærket resten af sin tid og slet ikke kunne klare alle de daglige gøremål, så hjælpere måtte antages, bl. a. Jørgen Øxnebjerg og Lund Rasmussen tog del i den daglige drift og fik således tingene til at hænge sammen de næste 6-7 år, til Cecilie og Aage besluttede at lukke gartneriet sidst i halvtresserne.

Den tilkøbte naboejendom blev skilt fra og solgt, samt forpagtningsaftalen på den ekstra jord op-hørte, og huset på Nørreballevej 16 blev i store træk ført tilbage til den oprindelige størrelse,

hvor Aage gik og hyggede sig, så vidt hans helbred tillod det til. Efter nedlæggelsen af gartneriet blev Cecilie ansat på det daværende Hvedholm Plejehjem, hvor hun var i ca. 10 år, og efter dette påtog hun sig forskellige småjobs i Horne og omegn. Senere købte de et lille hus, Brahesminde-parken 3, hvor Aage gik bort den 12. september 1987. Cecilie blev boende ene i huset i 20 år, og sin sidste tid tilbragte hun på Prices Have Centeret, hvor hun døde den 11. januar 2011.

Billedet viser tydeligt, at huset stort set ligner sig selv, i hvert fald udvendig. Bente og Carsten har fjernet det sidste drivhus. Ærgerligt nok, for der har jeg hentet mange dejlige tomater.

2015 august