Horne Østermølle af Martin Kej

Horne Østermølle

Horne har haft hele tre stolte vindmøller, endda på samme tid. De to af dem, Vestermøllen og Østermøllen, er vi en del, der husker, den tredje, Horne Mølle eller Grevens Mølle, som den også blev kaldt, kniber det lidt mere med. Den lå ved Gl. Møllegård og var bygget og ejet af greve Bille Brahe Selby, Hvedholm og skal nævnes her, da denne historie om Horne Østermølle på en måde begynder der.

Niels Andreas Hansen, født 08.08.1872 på Øxnebjerggård, Horne Lillemark, blev som ganske ung uddannet som møller på Trente Mølle i årene 1889/91, fik derefter arbejde på Helenemøllen godt et års tid, til han blev indkaldt til militæret i Odense i ca. halvandet år, hvor han sluttede med rang som underkorporal i oktober 1893. Det næste halve års tid var han ansat som møllersvend på møllen i Flødstrup. Niels A. Hansen var en driftig ung mand, der vidste, hvad han ville. Drømmen om egen mølle lå i baghovedet, men var en rimelig stor mundfuld for ham med sine kun 21 år, så da forpagtningsaftalen på grevens Mølle i Horne bliver opslået ledig, søger og får han denne, selv om det ikke bare var så enkelt. Grevskabet stiller med en tiårig kontrakt, på mange sider meget spidsfindig udformet med 13 specificerede punkter. Der skulle også foretages syns- og skønsforretning inden overtagelsen, og da Niels som sagt kun er 21 år, måtte han også have myndighedsbevilling, (bevilling, hvorved den, der endnu ikke har nået den krævende lavalder, får lov til at handle, som var han myndig.) Alle disse forhindringer får Niels klaret, og den 1. maj 1894 overtager han forpagtningen af Grevens Mølle.

Niels A. Hansen bliver gift med Karen Cecilie Vikkelsø, skomagerdatter fra Kirkeballe 4 i Horne, den 29. oktober 1897. Han var en dygtig og afholdt møller, der kunne sit arbejde og formår at opbygge en pæn stor kundekreds på Grevens Mølle, selv om der er konkurrence fra Horne Vestermølle, der havde eksisteret fra 1873/74. Et stort minus ved det hele var, at Greven og Niels ikke var de bedste venner, og da Niels af Greven, vist nok uberettiget, bliver beskyldt for at have skudt en hare på godsets jord, havde han fået nok og forpagtningskontrakten bliver opsagt, så hvis drømmer om egen mølle skulle gå i opfyldelse, måtte det være nu. Niels havde udset sig en grund i Horne by, matr.nr. 81e, og efter en kort rådslagning med sin svigerfar, skomager Vikkelsø, om økonomien i hele projektet, går han i gang med opførelsen af Horne Østermølle i 1902/03, en såkaldt hollandsk vindmølle med tilhørende lagerbygninger og beboelseshus til en samlet pris på 35.707,59 kr. Man fik skam noget for pengene den gang, men husk, vi befinder os først i 1900, og Niels var kun ca. 30 år, så alt i alt var det ganske flot gjort. Karen og Niels flytter nu ind på den nybyggede Østermølle sammen med deres 2 børn, de smøger ærmerne op og går i gang. For at køre sådan en bedrift kræver det en vis størrelse kundekreds, men det var ikke noget problem, for Niels tog simpelthen kunderne med fra Grevens Mølle. Greven måtte se i øjnene, at bønderne nok bedre kunne lide Niels, som ham, og nogle år senere rev han sin egen mølle ned. En del af materialerne blev brugt ved opførelsen af Plouggården, Tåstebjerggyden 2. Niels A. Hanssens tid på Horne Østermølle blev desværre kort. Betændelse i en finger udviklede sig til blodforgiftning, der kostede ham livet, og han døde den 12. maj 1914, kun 41 år gammel.

Familien var i mellemtiden vokset med to børn mere, så pludselig stod Karen alene med en mølle samt 4 børn på 15, 13, 5 og 1 år. Det var meget hårdt. Selv om hun havde stor hjælp i sine forældre, måtte hun ansætte en forpagter til at drive møllen, og ham var hun ikke særlig heldig med. ”Han melede mest sin egen kage”, så Karen måtte med sorg sætte deres livsværk til salg. Den nye ejer blev Carl Marius Hansen fra Stenstrup, der overtager Horne Østermølle den 26. oktober 1920. Han når næsten ikke at komme i gang som møller i Horne, da han efter godt et års tid sælger møllen til gårdejer Jens Peter Pedersen fra Brahetrolleborg sogn.

Jens Peter, der stammede fra Nr. Aaby blev i 1906 gift med Ane Marie Rasmussen Overgaard i Søften Kirke (hendes hjemegn). Efter en del år som h.h.v. gårdforpagter/gårdejer i Brahetrolleborg flytter ægteparret med tre piger og tre drenge i 1921/22 ind på Østermøllen i Horne. Kort tid efter bliver familien forøget med en pige mere. Der var åbenbart en vis risiko ved at være møller i Horne, da Jens Peter Pedersen efter ca. 6 år dør den 7. november 1928, 52 år gammel. Ane Marie, bedre kendt som fru Pedersen, besluttede at drive møllen videre, og hun sætter sig i direktørstolen, antog nogle medhjælpere foruden sønnerne Rasmus (Ras) og Max, der også gik ind i firmaet, bl. a. som chauffører på møllerbilen, der kørte sognet rundt. Lidt senere kom også Holger Nielsen fra Bjerne bag rattet.

Jeg husker fru Pedersen, når hun sad ved skrivebordet i kontoret med høj cigarføring og en gl. Carlsberg inden for rækkevidde. Hun var en rar dame, der altid havde tid til en sludder med kunderne. Den gang var en mølle nærmest sådan en slags halvoffentligt sted, hvor man kom og gik efter forgodtbefindende. Der siges, at der står i ”Jyske Lov”, at hvad, der snakkes om i møllen, smedjen og krostuen, kan ingen drages til ansvar for.

En vindmølle var et spændende sted for vi skoleknægte, en masse hjul løb rundt, og det hele knirkede og knagede, når vingerne gik rundt. Flere gange har Knud Haastrup og undertegnede kravlet helt til tops og ud på stativet, der holdt vindrosen, hvor vi med hver sin sodavand sad og nød den flotte udsigt. Det var selvfølgelig forbudt.

Fru Pedersen holdt skansen lidt længere end sine forgængere, små 30 år, hvor udviklingen så småt var ved at løbe fra en gammeldags vindmølle. Hun døde den 11. november 1961, men forinden havde hun i 1956 afhændet Horne Østermølle, til korn og foderstoffirmaet, I. I. Larsen, i Faaborg.

Nu blev det til et handelsfirma, altså en underafdeling af Faaborgfirmaet. Der var overskud af plads i lagerbygningerne, som blev omdannet til svineavl. I. I. Larsen ansatte ægteparret Lundblad som bestyrerpar. Om han var den fødte møllebestyrer, kunne der nok sættes et spørgsmålstegn ved. Til gengæld var han en festlig, farverig person med gang i mange sjove ting, og eftersom fru Lundblad overtog direktørstolen, gik det hele alligevel. Hun plejede møllens kundekreds, Grossi m. fl. plejede grisene, og Lundblad plejede sine egne interesser. Østermøllen var efter godt 50 år blevet lidt forfalden. I 1958 fik Lundblad den grundigt renoveret. Da dette var overstået, fik han selve møllen sølvbronceret, hvad nogle mente, var utrolig flot og andre lige det modsatte. Den blev også projektørbelyst og kunne i mørke timer ses viden omkring som Hornes vartegn. Glæden blev meget kort. Den 27. oktober 1959 tidlig om formiddagen nedbrændte Horne Østermølle. Det er nok forkert at sige, det var en flot ildebrand, men det var det faktisk. Det var en stærk storm den dag, og på et tidspunkt rev vingerne sig løs og begyndte at rotere med ild i. det hele gik meget stærkt. Det var en træmølle, og på under en time lå den som en rygende ruin. Alle 400 grise blev dog reddet ud, men ellers var det hele et sørgeligt syn. Lagerbygningerne blev renoveret og opbygget efter branden, men Niels A, Hansens mølle blev ikke genopført.

Foderstoffirmaet overtager Vestermøllen, og bestyrerparret Lundblad flytter dertil. Nu bliver det nye tider for Østermøllen, som den stadig blev og stadig bliver kaldt af ældre horneboere, selv om det nu er 57 år siden, den forsvandt. Familien Spreckelsen flyttede ind. Bygningerne blev indrettet til fabrikation af P.V.C. varer (plastikfabrik) og kørte som sådan i ca. 25 år, hvor et pænt antal ansatte hentede deres ugeløn der. I 1973 var det atter galt, da plasticfabrikken blev ramt af en brand, men bygges hurtigt op igen. Omkring 1980 overtager fabrikant Orla Toft fra Vejen Bison Plast, Horne Fyn. Kort forinden var møllehuset blevet skilt fra og ombygget til 2 lejligheder.

I sidste halvdel af firserne lukker Bison Plast, og så fulgte en årrække med lidt skiftende ejere- og lejerskab med bl. a. fremstilling af kunstige blomster, lagerplads for Mejeriet Grøndal, samt møbelopbevaring for et Faaborg firma.

I 2013 køber Ole Folmer, Horne Haveservice, bygningerne og har i skrivende stund flyttet det meste af sit firma dertil. Ole er på en måde ved at samle trådene, da han lidt senere også overtager møllehuset, og da han er en mand med gang i hjulene, kunne man jo ønske, han også kunne få lyst til at bygge en ny Østermølle i Horne. Tanken er da ganske sjov, og jeg kan måske godt fremskaffe tegningerne.