Bøjden – Als overfarten

Bøjden – Als  overfarten

Hvornår en regulær færgefart tog sin begyndelse på ovennævnte strækning ved man ganske vist ikke, men det ligger i hvert fald mange hundrede år tilbage i tiden. Derimod har man lige fra 1789 et godt kendskab til Boyden-færgen, som det dengang hed, gennem en arkivsamling, hvori der findes interessante skildringer af den gamle færgefart, som indstilledes efter den i 1857 vedtagne næringslovs bestemmelser om laugsvæsenets og privilegiernes ophævelse.

Det første aktstykke er fra 1789. Det er et fæstebrev udstedt til Jørgen Jensen Skytte på Boyden Kro. Det næste aktstykke er fra 1806 og er en udnævnelse af Jørgen Skytte til “opsynsmand over befordringsvæsenet ved Boyden Færge”.

Besværligheder med vind, strøm og fartøj under sejladsen over bæltet har altid givet anledning til forsinkelser i begge retninger. Herom beretter oberst J.T. Räder i sine erindringer fra treårskrigen 1848-50 følgende:

1849 – Da generalkommandoen meddelte mig permission til København fra den 17. december til 1. januar 1850, så afrejste jeg den 17. om middagen over Fynshav, og sammen med 3 officerer mere lod os oversætte til Bøjden. Men dagen var mørk og tåget, og der var liden blæst på bæltet, så at overfarten kun gik sagte og for det meste ved hjælp af årerne. Færgefolkene havde ingen lys, og kun et løst kompas, der blev sat på en tofte. Når man ville se kursen, blev der med et stål på en flintesten slået ild over kompasset.

Uslere færge- og postvæsen findes næppe noget andetsteds på jorden. Og efter at vi havde været flere timer på søen, vidste vore to færgefolk ikke mere, hvor vi var og ytrede, at det kunne hænde, at vi af strømmen blev fortsatte op ad bæltet til Assens eller nedad til Faaborg.

De begyndte at tale om, at vi måtte forberede os på at blive hele natten på søen og spurgte os, om det ikke var rigtigere at vende om til Als. Herom blev der nu holdt råd mellem os passagerer; man var tvivlrådige om, hvad man skulle gøre, da dog færgefolkene måtte vide bedre besked end vi andre. Jeg svarede da: ” Ved at vende om kommer vi ikke til Fyn, natten er mørk, men vejret er temmelig mildt – altså må vi fortsætte vor tur, det gå som det vil.” I denne bestemmelse var de øvrige enige, og vi fortsatte vor kurs, der vistnok blev taget på en slump.

Det varede ikke meget længe, inden vi opdagede et lys, der noget efter befandtes at være fyret ved Bøjden, og efter nogen besværlighed kom vi kl. 10 – 11 ind i den derværende lille havn og i land. I værtshuset fik vi te og noget at spise. Og derpå kørte vi til Kværndrup Postholderi, hvor vi overnattede.”

——————————————-

Færgelejets ophævelse og salg fandt sted i 1860, hvor Bøjdens færgelaug afstod rettighederne til grevskabet Brahesminde for en pris af 60 rigsdaler.

Kort efter indstillingen af den privilegerede sejlads fremkom en annonce med følgende ordlyd:”På grund af at færgeriet ved Bøjden er nedlagt, anbefaler undertegnede sig med at overføre passagerer til Als og de tilgrænsede øer i en bekvemt indrettet sejlbåd. Husmand Anders …….., Horne Mark.”

Altså en initiativrig mand, der ville benytte loven om fri næring til på privat basis at opretholde forbindelsen sydpå.

Fra denne gamle færgetid  havde man også Færgegården i Bøjden, der fungerede som færgekro. Oprindelig lå færgekroen i byen, men efter en brand i 1836 blev den flyttet til Bøjden Havn, hvor den stod færdigopført i 1838. Den er nu nedrevet for at give plads for en samling andelsboliger.

Men nu frem til nyere tider:

I 1922 starter Fåborg-Mommark ruten med ØK som hovedaktionær, men denne rute kommer aldrig til at svare sig økonomisk.

I 1946 får statsbanerne bemyndigelse til at overtage færgehavnen fra ØK og til at drive færgeruten.

I 1963 besluttes det at flytte færgeruten Fåborg-Mommark til Bøjden-Fynshav, og samtidig skal der bygges en ny færge til den nye rute.

I 1964 indsættes den nye færge “Fynshav” på Fåborg-Mommark.

I 1964 påbegyndes havneanlæggene i Bøjden og Fynshav og afsluttes først 27. april 1967. Den lange byggetid skyldes blandt andet en lang og streng vinter i 1965/66 samt mangel på kvalificeret arbejdskraft.

Den 27. maj 1967 blev blev Bøjden-Fynshav ruten indviet og kaldes med sin kortere strækning og kortere sejltid for “den danske fugleflugtlinje”. Færgen “Fynshav ” overføres til den nye rute.

I maj 1968 fejrer ruten 1-års fødselsdag, og samme dag kører bil nr. 100.000 om bord.

Juni 1968 er ruten ved at drukne i sin egen succes, og “Fynshav” alene kan ikke klare det store trafikpres i sommermånederne. Den gamle storebæltsfærge “Heimdal” ombygges og indsættes på ruten.

I 1969 går passager nr. 1 million om bord.

Indvielse af færge mellem Bøjden og Fynshav i 1968

Indvielse af færge mellem Bøjden og Fynshav i 1967

HLA hjemmeside 022HLA hjemmeside 014

Fynshav ved indvielsen

Fynshav ved indvielsen

Og så må vi se, hvad fremtiden bringer – måske den nu meget omtalte Als-bro??